Lidt om honningbiens verden
Får man først indblik i bisamfundets liv, er jeg sikker på, at langt de fleste vil forundres. Honningbierne hører – ligesom myrer – til de sociale insekter.
Bisamfundet består af én dronning, et par hundrede droner (hanner) samt op til 60.000 arbejderbier (sterile hunner) i højsæsonen.
Arbejderbierne er udstyret med kirtler på bagkroppen, som er i stand til at producere voks. Voksen »svedes« ud mellem bagkropsleddene i små flager, som bierne forarbejder med munden. Vokset bruger honningbierne til at bygge tavler af.
Tavlerne består af sekskantede celler, hvori dronningen lægger sine æg. Også honning og pollen opbevares i cellerne.
Vigtige bestøvere
Mange haveejere oplever ofte, at deres æbletræer giver »deforme« æbler – eller slet ingen. Det skyldes, at der ikke har været bier til at udføre bestøvningen.
Bierne bærer pollen fra have til have og sikrer dermed, at blomsterne bliver fremmedbestøvet og danner en ensartet frugt. Tegningen viser æblets udvikling ved stigende grad af bibestøvning.
Som det nok er de fleste bekendt, er mange planter afhængige af insektbestøvning. En ufuldstændig bestøvning af for eksempel æbleblomster vil føre til mindre og »deforme« æbler.
Det samme forhold gør sig gældende hos pærer og en lang række andre frugter og bær. Desværre er der mangel på bier i Danmark – både honningbier, humlebier m.fl. Derfor er det vigtigt, at flere kommer i gang med biavl.
Dronningens præstation
Dronningen parres kun én gang i sit liv, men takket være hendes sædgemme, er hun i stand til
i højsæsonen at lægge 2.000 æg – i døgnet!
Det kan hun gøre i to-tre år. Ud over at lægge æg er dronningen også den, der styrer hele bisamfundet. Det gør hun ved hjælp af feromoner.
Når dronningen begynder at blive gammel, aftager produktionen af feromoner, hvorved arbejderbierne begynder at opfostre en ny dronning for herefter at sværme. Det samme sker, hvis bifamilien bliver for stor.
Arbejderne
Arbejderbien varetager i løbet af sit liv flere forskellige arbejdsopgaver. De første uger af arbejderbiens liv tilbringes udelukkende inde i bistadet.
Herinde består arbejdet blandt andet af rengøring af celler, yngelpleje samt modtagelse og bearbejdning af hjembragt nektar og pollen.
I et så stort samfund er det nødvendigt, at de enkelte individer kan kommunikere med hinanden. Kommunikationen arbejderbierne imellem foregår ved hjælp af danse. Ikke rumba og samba, men derimod svanse- og sitredanse. Ved hjælp af dansene kan arbejderbierne fortælle hinanden, i hvilken retning og afstand de skal flyve for at finde for eksempel dine blomstrende ribsbuske.